Om os

Om AEDele – Erfaring, Kvalitet og Direkte Import

AEDele blev grundlagt i 2016 af Kenneth Mønster, med en klar vision: At levere testede kvalitetsprodukter til autobranchen uden fordyrende mellemled.

24 års erfaring som specialist

Fundamentet for AEDele er bygget på over to årtiers erfaring som autoelektriker. Siden 2002 har jeg specialiseret mig i komplekse el-løsninger og opbygning af specialkøretøjer hos blandt andet AB Autoteknik og Bentzen-Autokaross.

Min ekspertise spænder vidt – fra installation af Webasto og Eberspächer til opbygning af komplette 230V-systemer og udrykningsudstyr. Jeg har gennem årene haft ansvaret for kritiske opgaver som:

  • Akutlægebiler og SAR-køretøjer til Kystredningstjenesten.
  • Specialambulancer til de krævende forhold på Anholt.
  • Komplette el-entrepriser på specialopbyggede køretøjer.

Fra lagerstyring til direkte import

I min tid som ansvarlig for lager og indkøb bed jeg mærke i en væsentlig detalje: 80-90 % af de varer, vi modtog fra de store grossister, var produceret i Østen. Det blev startskuddet til AEDele.

Hvorfor betale for de store mærkevarers markedsføring og mange mellemled, når man kan gå direkte til kilden? Jeg har brugt årevis på at opspore og teste producenter i bl.a. Taiwan og Japan, som kan leve op til mine strenge kvalitetskrav.

Kvalitet du kan stole på

Som fagmands-virksomhed ved jeg, at udstyret skal virke hver gang – især når det gælder advarselslys og el-komponenter. Derfor er alle produkter hos AEDele:

  • Grundigt testede test monteret på minimum 30 køretøjer i mindst 12 md,
  • ROHS, CE eller ECE-godkendte (alt efter produkttype).
  • Udvalgt med fokus på holdbarhed i professionelle arbejdsmiljøer.

Min mission: Spar 20 % eller mere

Min ambition er enkel: Jeg vil sikre dit firma en besparelse på 20 % eller mere på jeres årlige forbrug af el-artikler og advarselsudstyr – uden at gå på kompromis med driftsikkerheden.

Har du spørgsmål, eller mangler du et specifikt produkt?
Jeg sidder altid klar til en faglig snak eller et uforpligtende tilbud.

📧 E-mail: info@aedele.dk
📞 Telefon: 81 71 67 84