Indlæser
AEDele - Autodele, El monteringsdele og forbrugsvarer 81716784

LED Lys

LED står for light-emitting diode på engelsk, som på dansk vil hedde en lysdiode. LED lys bruges ofte til to forskellige formål; at oplyse og at indikere ved hjælp af lyset. Oplysning bruges åbenlyst, når du gerne vil lyse noget op, og derfor skal de også lyse kraftigt. Som eksempel kan det være fjernlys på en bil. Når du indikerer med LED lys, vil det være, når du skal sende et signal. Bruger man igen eksemplet fra vejene, vil det være ved bremsen på bilen. Du signalerer, at du vil bremse, men du vil ikke blænde bilisterne bag dig.

LED lys er derfor vigtigt i mange sammenhænge og specielt i trafikken. Derudover bruges det i industrielle og huslige sammenhænge for blot at nævne nogle få. Hos Ae Dele udbyder vi LED lys i høj kvalitet til enhver anledning.

Hvorfor er LED lys fordelagtigt?

Det er først og fremmest utroligt miljøvenligt at anvende LED lys. Det viser sig, at de kan bruge op mod 90% mindre energi end almindelige glødepærere. Det betyder så også, at din el regning vil formindskes, samtidigt med at levetiden på dit lys forlænges. Nogle LED lys kan anvendes i mere end imponerende 100.000 timer. LED producerer derfor langt mindre kilowatt i timen, som også påvirker lygtens varme. Her har den en signifikant langt lavere temperatur end glødepærere. Dette styrker sikkerheden, og dermed reduceres risikoen for, at en alt for varm pære eventuelt skulle føre til en brand. 95% af energien bruges nemlig på at lyse, mens de resterende 5% bruges på varme.

Med LED lyset oplever du fleksibilitet i designet, samtidig med at de er operationelle. Du kan benytte lyset i høj varme eller kulde, uden lyset påvirkes af temperaturen. Mange LED lamper kan faktisk gå fra under -20 grader til over 60 grader. Det udtrykker noget om fleksibiliteten. Lyset giver også langt mere end de typiske, gule loftslamper, der ofte bare ikke formår at oplyse hele rummet. Det bliver virkelig problematisk, når du arbejder, og derfor kan LED lys gavne dig. Til dit bagagerum eller dit varerum anbefaler Ae Dele derfor, at du opgraderer med LED skinner.

Hos Ae Dele stiller vi LED lys til rådighed, således at du får brugbart lys i dit arbejde, derhjemme eller ude i trafikken. Se vores sortiment nedenfor.

  
 Giv gerne en anmeldelse på Trustpilot  
TRUSTPILOT / AEDELE.DK